VESTHIMMERLAND: Til Byrådets møde, som finder sted i dag, har borgmester Per Bach Laursen modtaget følgende forslag fra SF til drøftelse i Byrådet: ”SF fremstiller et forslag om borgerdrevne forslag i byrådssalen”. 

Baggrunden for at SF bringer forslaget frem, er at der i dag ikke findes hjemmel i lovgivningen til at give borgerne mulighed for at fremsætte forslag direkte til drøftelse i Byrådet.  

Kommunens administration har derfor været inde og kigge på en række praktiske forhold, som der skal tages stilling til, hvis Byrådet beslutter sig til at sige ja til borgerdrevne forslag i byrådssalen.    

Administrationen foreslår at et borgerdrevet forslag formelt stilles af et medlem af Byrådet. Og da det er borgmesteren der er ansvarlig for den politiske dagsorden, vil det være bedst administrativ praksis, at det er borgmesteren, som på vegne af borgerne fremsætter forslag. Herved opnås desuden en ensartet praksis for, hvordan processen for borgerdrevne forslag håndteres. 

Byrådet har herefter mulighed for at drøfte borgerdrevne forslag med henblik på stillingtagen til den videre proces, som for eksempel kan være en videresendelse af sagen til det fagudvalg, der har kompetencen på det pågældende område. 

Men for at komme hertil kræver et borgerdrevet forslag et vist antal underskrifter/tilkendegivelser for at blive drøftet i Byrådet. Det bør hverken være for højt eller for lavt. Det foreslås antallet kan svare til et byrådsmandat kom ind på ved det seneste valg i november, nemlig 784 stemmer. Et antal, der både er realistisk og overkommeligt. 

Underskrifterne kan indsamles i både fysisk og digital form. Kommunens administration anbefaler brugervenlighed, således det bliver nemt for borgerne at engagere sig i det lokale demokrati. Der vil være udgifter forbundet ved såvel en fysisk som en digital løsning for indsamling af underskrifter.   

Endelig foreslår Kommunens administration at ”Borgerdrevne forslag” iværksættes som en 2 årig forsøgsordning, hvorefter ordningen evalueres.”

 

e-max.it: your social media marketing partner