VESTHIMMERLAND: Ligesom Made In Denmarks initiativtager og bagmand, Lars Larsen ser købmandskab i den store golfturnering, så vil Vesthimmerlands Kommunens Økonomiudvalg det også.

Selvom en afrapportering efter golfturneringens første år i 2014 viser både god markedsføringsværdi, øgede turistindtægter og flere beskæftigede i forbindelse med afholdelse af turneringen, så er det en privat golfevent, som blev hjulpet godt i gang med hjælp fra offentlige midler.

- Vi vil rigtigt gerne have turneringen tilbage. Men ikke for enhver pris. Nogle af de beløb, der har været nævnt - som 10 millioner kroner, er helt urealistiske for en kommune som vores. Så det må komme til en direkte forhandling, siger økonomiudvalgets formand, borgmester Per Bach Laursen.

En forhandling som han lige nu er i gang med Fonden ”Made in Denmark”, og som han vil melde tilbage om på til Økonomiudvalgets møde i dag    

Det som Per Bach Laursen har med i posen fra Økonomiudvalget, på baggrund af udvalgets møde i sidste uge, er en overvejende stor opbakning fra Vesthimmerlands Kommune og et beløb i størrelsesorden 2-3 mio. kr. Penge som ikke er indregnet i budgettet for 2018.              

Kun Byrådsmedlemmerne fra SF har anket. De vil ikke bidrage med et beløb, men i stedet med praktisk hjælp, ligesom kommunen i stor udstrækning har gjort de forrige fire år.

Per Bach Laursen har også gjort det klart i forhandlingerne, ligesom Fonden Made In Denmark selv har lagt op til, at der laves en 5 års aftale med European Tour for perioden 2019-2023, og den som minimum afvikles tre gange i Gatten og sandsynligvis flere.  

Som bekendt afholdes Made In Denmark i år i Silkeborg. Her har kommunen bidraget med det tilskud til tuneringen, som Nordjylland sidste år sagde nej til at bevillige, for at turneringen kunne blive i Gatten. Så vidt vides er Silkeborg klar til at lægge penge på bordet igen.   

Golfen har dog ikke helt sluppet taget i Gatten i år, idet kommunens økonomiudvalg i december bevilligede 1. mio. kr. til afholdelse af den såkaldte ”Challenge turnering”, som ligger i niveauet lige under European Tour. Turneringen finder sted i Gatten i slutningen af juni. Med denne støtte holder Vesthimmerland døren åben for at Made In Denmark vender tilbage.     

Lars Larsen ser allerhelst Made In Denmark tilbage i Gatten. 

 

e-max.it: your social media marketing partner