FARSØ: Galleri 14 blev her til aften modtager af Nytårsprisen 2018, forud for årets nytårskoncert i Dronning Ingrid Hallerne, arrangeret af Farsø Kulturråd.  

Siden 2007 er Nytårsprisen hvert år blevet uddelt til personer eller grupper som har gjort sig bemærket kulturelt i Farsøområdet 

- Og hvor findes den person eller gruppe så, lød det fra formand for Farsø Kulturråd, Karen Pedersen, der stod for overrækkelsen af prisen sammen med bestyrelsesmedlem Lene Poulsen.  
 

En kunstnerisk perle

-Man skal såmænd bare stile mod Nørregade 14 i Farsø. Her finder man 750 m2 i 3 etager og ofte 40 kunstnere under samme tag. Et galleri med faste kunstnere og gæsteudstillere fra ind- og udland.
 

Galleri 14 som de kalder sig, fokuserer på kvalitet og unika kunst. På det originale og smukke. Alt udtrykt i mange forskellige typer kunst.
 

På udstillingen er der alsidig billedkunst, glas, pil, filt, fotos, akvareller, skulpturer, keramik og smykker.


Ud over kunstudstillinger er der også løbende gæsteudstillere, kurser og events.


Galleri 14 har eksisteret siden 2003, så en døgnflue kan man ikke kalde det.
 

Der sættes hver torsdag og i weekender 2 små flag udenfor og der inviteres indenfor i de lyse venlige lokaler.
 

Og hvordan får man så stor en kunstnerisk perle til at fungere. For intet kommer jo af sig selv.
 

Ledet af en gallerigruppe
Galleri 14 har ikke en leder, men bliver ledet af en gallerigruppe som består af 4 personer.
 

Dorit Lykke Buus, Laila Eskedal, Marianne E. Hansen og Sonja Feldt.


Gruppen laver aftaler med nye kunstnere og varetager den daglige drift af galleriet. 


Et stort flot arbejde som fortjener anerkendelse. Derfor går Farsø kulturråds nytårspris 2018 til Galleri 14.


Galleri 14 fik herefter overrakt Nytårsprisen 2018 som består af et diplom og en buket blomster.
 

Sonja Feldt takkede på Gallerigruppens vegne for den ærefulde pris. Hun sagde:

- Vi er rigtig stolte og glade i styregruppen for Galleri 14, at vi er blevet valgt til årets Nytårspris. Vi er specielt glade for, at det er et tegn på en opbakning fra Farsøs borgere til galleriet. Det siger vi mange tak for.
 

Galleri 14 er ikke kun styregruppen. Derfor også mange tak til vore gæsteudstillere. Foruden dem var der ikke noget galleri.

Igen tusind tak for prisen.      

FAKTA:
Galleri 14 har til huse på adressen Nørregade 14 i Farsø. Galleriet blev stiftet i 2003, hvor 12 kunstnere åbnede samarbejdet om stedet 
Galleri 14 er på 800 kvadratmeter og fordelt på fire etager og er et af Danmarks største kunstnerdrevne gallerier. 35 kunstnere udstiller mere eller mindre fast i galleriet.
Ud over malerier, akvareller og kultegninger er der også pileflet, træhåndværk, glas, filt, strik, smykker, keramik og andre kunstarter udstillet.
I dag består galleristyregruppen af maler Laila Eskedal, Aalestrup, pilefletter Marianne Hansen fra Overlade, maler Dorit Lykke Buus, Strandby og maler Sonja Feldt Gedsted.
I 2011 modtog galleriet også Thit-prisen for sit arbejde.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner