14 års fødselsdag i Galleri 14 – Fotos & Video

FARSØ: Endnu et år er gået i det populære Galleri 14 i Nørregade i Farsø.

Det blev her til eftermiddag, hvor mange gæsteudstillere – begyndere som erfarne, havde udstillet deres kunst i forbindelse med 14 års fødselsdagen eller Åben Lørdag, som galleriet kaldte arrangementet.  

Kunstner Laila Eskedal gennemgik i sin velkomst de nye initiativer og de nye kunstnere som galleriet byder på. Galleriet har ca. 35 gæsteudstillere foruden de fem faste kunstnere som udgør gallerigruppen: Erik Sønderby (maleri), Sonja Feldt Pedersen (maleri), Dorit Lykke Buus(maleri), Marianne Hansen(pileflet) og Laila Eskedal (maleri).

Blandt de nye kunstnere nævnte Laila Eskedal maleren Tove Nyberg fra Odense, maleren Tove Lundgaard Eskildsen fra Hobro, lokale Helle Nøhr fra Hornum der arbejder med akvareller og trædrejer Knud Poulsen fra Farsø, der laver mange spændende ting i træ.  

Sonja Feldt Pedersen og Laila Eskedal har i efteråret haft et weekendkursus i abstrakt kunst, hvor elever fik indblik i at abstrahere fra hvad de ser og dermed skabe et værk på lærred fyldt med farver og former. Disse billeder er lige nu udstillet på galleriets 1. sal.

For selve fødselsdagstalen stod borgmester Knud Kristensen, der kunne fortælle at 14 er et lykketal, der symboliserer fusion, organisering, mådehold og retfærdighed. Elementer som i den grad beskriver det 14 år gamle galleri på Nørregade 14 med dens kunstnere, de mange frivillige kræfter-  men ikke mindst det gode initiativ.

Fødselsdagen bød også på Lions Club Farsøs lancering af årets julemærke med motiv tegnet af Galleri 14 kunstner, Dorit Lykke Buus.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: