FARSØ: Her til eftermiddag mødte 110 lokale vininteresserede op til vinsmagning på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter, arrangeret af Super Brugsen Farsø

50 vine fra 6 lande bød smagningen på, og på den måde kunne man både stifte bekendtskab med ”nye” vine og nye vindistrikter, som man ikke tidligere har smagt på.

Og det er netop formålet med dette arrangement, fortæller brugsuddeler Per B. Mortensen, så man ikke for vane altid griber efter den kendte vin på vinhylden.

Helle Juel og Jørgen Kim Jensen fra Haubro var også til vinsmagning og havde kun ros til overs for arrangementet, som også omfattede lidt fingermad fra Super Brugsens slagterafdeling.

- Vi har fundet en rigtig god vin ”her i Italien” og den skal vi da have købt et par flasker af. Den smager os rigtig godt, og vi går faktisk ret meget op i god vin, lyder det fra de to vininteresserede inden de bevæger sig videre til et ”andet land” og andre ”nye” vine.

e-max.it: your social media marketing partner