Vinterbaderne er klar til en ny sæson

HVALPSUND: I Nautilus glæder vinterbaderne sig til efteråret, vinteren og til at hoppe i det dejlige, kolde vand. 

Sæson starter imorgen søndag og her er alle der gerne vil have indblik i det at være vinterbader velkomne på lystbådehavnen i Hvalpsund.  

-Vi synes flere skal have mulighed for at prøve hvor fantastisk det kolde gys er. At gå i sauna er en stor del af vinterbadning. Derfor tænder vi også saunaen, laver kaffe og byder indenfor, lyder det fra vinterbaderne Lise Møller og Anita Virenfeldt. Og vil man prøve beds man medbringe badetøj og håndklæde.  

Meget tyder på, at vinterbadning har en positiv virkning på krop og sind. Man er kun i vandet et øjeblik. 

-Vores erfaring er, at når man først har prøvet det, bliver man nærmest afhængig af det. Det giver en fantastisk velvære i kroppen, siger Lise Møller, der selv bader flere gange om ugen. Den bedste virkning opnås ved, at hoppe i vandet, derefter i saunaen og gentage dette 3-4 gange, fortsætter Lise Møller, der er inkarneret vinterbader.  

Anita Virenfeldt supplerer: – Nogle af de fordele vi oplever ved at vinterbade er at kropstemperaturen stiger og man fryser mindre. Immunforsvaret bliver aktiveret og det giver færre sygedage. Og ikke mindst, udløses en cocktail af endorfiner og adrenalin, hvilket giver en bedre humør. Det gode humør, høres og opleves i saunaen, hvor der snakkes og grines meget. Det er umuligt, at gå sur hjem fra saunaen, fortæller Anita.  

Saunaen er tændt om morgenen alle dage, så de morgenfriske kan få startet dagen. Derudover er den tændt hver eftermiddag, hvor flere benytter den på vej hjem fra arbejde. To gange om ugen er den tændt om aftenen. Ligeledes er den tændt i weekenderne. Det betyder at det er muligt for de fleste, at få vinterbadningen passet ind i ugens program.  

Den første lørdag i måneden mødes vinterbaderne i klubhuset til “ kom sammen kaffe”. Her medbringer man kaffe og brød til eget brug og hygger sig med hinandens selskab. Nogle gange om året arrangeres der sauna gus, med aromatiske dufte, der blandes i vandet som hældes på ovnen.  

 

I foråret blev der lavet en tilbygning til saunaen, således at der nu er mere plads til omklædning. Dette lykkedes ved hjælp af frivillige hænder.

Se annoncen for Sæsonstart og Åbent Hus arrangementet her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: