FARSØ: - De fleste har set et solfangeranlæg – og de fleste har også set vores på afstand. Så vi kunne ikke på forhånd vide, hvor stor en interesse der ville være for vores officielle indvielse i dag, lød det fra Farsø Varmeværks driftsleder Bo Rasmussen, da han her sidst på eftermiddagen – naturligvis i højt solskin, bød på officiel indvielse af Farsø Varmeværks nye solfangeranlæg på Fredbjergvej i forbindelse med varmeværkets satelitcentral.

VarmevrkSolfanger1
VarmevrkSolfanger2
VarmevrkSolfanger3
VarmevrkSolfanger4
VarmevrkSolfanger5
VarmevrkSolfanger6

Men interessen var stor – rigtig stor - ligesom ved tidligere åbent hus arrangementer hos varmeværket, så er det spændende at kigge indenfor. Over 200 personer, hovedsagelig forbrugerne lagde vejen forbi, for at kigge nærmere på det gigantiske solfangeranlæg.

Anlægget består af 1.206 solfangere som har et samlet glasareal på 15.200 m2 og som er opstillet på varmeværkets areal på 60.000m2 vest for satelitanlægget. Fangerne vender naturligvis mod syd for at kunne få mest udnyttelse af solens stråler. Anlægget har en maksimal ydelse på 12.000 kW og yder p.t. en produktion årligt på 7.400 Mwh, som svarer til 18% af Farsø Varmeværks produktion til de lidt over 1.500 forbrugerne i Farsø by.

Det som solfangeranlægget i varmeværkets grønne regnskab kan bidrage med er en sparet CO2 udledning på 1.845 t/år.

Alle disse faktuelle oplysninger blev de besøgende oplyst om ved indvielsen og de efterfølgende rundvisninger på anlægget.

Her blev det også oplyst hvordan det opvarmede vand i solfangerne omdannes til varme til forbrugerne.  Det sker via to store akkumuleringstanke, hvor solfangernes produktion kan gemmes og kan fordeles til varmeudvinding over hele døgnet.    

Alt efter hvor meget solen skinner i sommerhalvåret, så er det planen at solenergien skal udgøre en stor del af varmeforsyningen i sommerhalvåret og være et supplement til flisopvarmningen i vinterhalvåret.

Lever op til energiaftalen
Det er sådan at energiaftalen 2012-2020 foreskriver at 35% af energiforbruget i 2020 skal bestå af vedvarende energi, og det lever Farsø Varmeværk med det nye solfangeranlæg allerede op til nu.

 

Mulighed for udvidelse
Lokalplanen giver i øvrigt Farsø Varmeværk mulighed for, at udvide anlægget med yderligere 2.800 m2 solfangerpaneler. Desuden gives der også mulighed for, at der kan opstilles op til 200m2 solcellepaneler, der kan levere strøm til anlæggets varmepumper m.m.     

e-max.it: your social media marketing partner