HVALPSUND: Friplejehjemmet Hesselvang kunne i dag glæde sig over et lige så velbesøgt loppemarked som sidste år.

 Allerede en lille times tid før åbningen begyndte de besøgende at tage opstilling ved det røde bånd, der var spændt ud, så ingen fik mulighed for at komme ind og udse sig varer ud før loppemarkedet åbnede.

Det store telt var fyldt med gode lopper og udenfor stod mange gode møbler. Alt sammen ting som Hesselvangs Venner havde samlet i årets løb.

Ud over lopper var der en stor tombola med 100 gode gevinster og endnu en bod med vafler, kaffe og sodavand, som mange af beboerne og gæsterne aflagde et visit i det dejlige solskin.

En tilfreds kasserer kunne ved markedets afslutning konstatere en indtjening endnu større end sidste år. Alle indtægter går ubeskåret til at glæde beboerne på plejehjemmet med, det være sig til fester, udflugter og aktiviteter m.m.

e-max.it: your social media marketing partner