HVALPSUND: I dag åbnede den gule info-hytte på Havnepladsen i Hvalpsund. 

1
2
3
4
5
6
8
7
9
10
11
12
13
14
15

Dermed er Hvalpsund og omegn sæsonklar til at tage imod egnens besøgende og give dem de bedste råd til hvad man skal se og besøge på egnen.

Men i forbindelse med åbningen blev der også gjort opmærksom på hvad der befinder sig lige uden for døren – altså lige udenfor turisthytten, nemlig fjorden og masser af aktiviteter.

Derfor var der besøg af Limfjordsmuseet, Trend Å Lystfiskerforening og Lund fisk. Men også Hvalpsund Bogcafe havde meldt sig på banen med en lækker portion muslingesuppe – sågar med musik til. KFUM Spejderne fra Ullits bød børn ned på broen ved ophalerstedet, hvor der kunne hives krabber op en masse ved hjælp af tøjklemmer og net. Efter indsatsen blev der budt på slevbagte pandekager over båd bag ved madpakkehuset.

Inde i selve madpakkehuset bød Lokalhistorisk Arkiv på et digitalt fotogalleri fra gamle Hvalpsund. Et helt håndgribeligt album var de også med konfirmandbilleder, hvor arkivet bad de fremmødte om hjælp med navnene på konfirmanderne.

Alle disse indtryk og mange flere kunne man nyde sammen med en snaps fra Hessels Snapselaug. Udenfor i det lune sommervejr var der desuden udstilling af flotte veteranbiler og havde man lyst kunne man tagen en gratis tur med Færgen Mary.

 

Dagens sidste programpunkt var fortælling i logihuset om det gamle hvalpsund og logihuset. Søren Skovgaard Madsen var fortælleren foran 35 fremmødte, der fyldte godt i det lille hus           

Sammen med en summen fra børn på legepladsen dagen igennem kan man kun konstatere, at Hvalpsund er et dejligt sted at opholde sig – og det var netop formålet med dagens arrangement.

e-max.it: your social media marketing partner