ULLITS: De ældste elever på Ullits skole førte i denne uge tilskuerne til orienten, med sultaner, haremskvinder, troldmænd og agenter for den amerikanske regering og våbenhandlere.

En næsten nutidig historie, dog i et humoristisk tilsnit. En såkaldt crazy-komedie. Alle tilskuere, som talte forældre, søskende, bedsteforældre og kammerater sad som tryllebundne mens de mange skuespillere leverede den ene pragtpræstation efter den anden. Der var toppræstationer såvel på scenen som bagved. Flotte kostumer var blevet syet, og lydfolkene havde kontrol over såvel pausemusik som specialeffekter. Åse Elmgreen var den dygtige instruktør. 

Efterfølgende fortsatte festen på skolen, hvor der blev nydt søde sager, dystet i forskellige konkurrencer og ikke mindst vundet flotte gaver i skolens tombola. 

Overskuddet fra festen går bl.a. til støtte for etableringen af en skaterbane på skolen. 

Skuespillet blev en stor succes på Ullits skole og aktørerne selv – altså eleverne, så også ud til at nyde deres optræden.

 

e-max.it: your social media marketing partner