GATTEN: Travlheden i Gatten er i højsæde med mange aktiviteter før årets fernisering op til påske, men foråret har allerede strålet om kap med besøg af kunstner Hanne Støvring direkte fra New York. 

Forleden var Hanne Støvring omkring Galleri Himmerland og bragte et flot antal fantastiske malerier med sig som galleriet nu udstiller i den kommende tid.

Hanne Støvring – tidligere Aars pige med en BA og MA i kunsthistorie fra Århus Universitet, flyttede i 2014 til New York hvor hun har rigtig stor succes med arbejdet for American Scandinavian Society hvor opgaven er at udbrede kendskabet til specielt Dansk Kunst – og har således allerede nu forestået flere store udstillinger.

Samtidig er Hanne Støvring en anerkendt kunstner og har flere store udstillinger bag sig i USA.  Hanne skildrer ganske enestående det nordiske snit, med følelser, historie og livsforløb, hvilket taler til beskuerne idet man altid kan sidestille det med de oplevelser man hen ad vejen kommer ud for – det gælder amerikanerne men også det danske publikum. 

Galleri Himmerland glæder sig over at Hanne Støvring igen har valgt at udstille i Danmark og så ovenikøbet i Gatten.

e-max.it: your social media marketing partner