Af: Brian Bach, Huneshøjvej 9, Vilsted

Vi har igennem nogen tid set mange indlæg omkring en evt. kommende vindmøllepark i Malle. Der har været ”hårde” angreb på politikerne i kommunen, og også på de få der ønsker at investere i den.

Jeg har kun lyttet mig til den samme sang fra få venstre politikere, nemlig dobbelt moral, altså det med at vi alle gerne vil have grøn energi, bare ikke i vores ”baghave”. Det var vel det, Kurt Friis Jørgensen sagde under debatten i Byrådet omkring den overordnede kurs frem mod 2022.

Byrådet har sat den overordnede kurs frem mod 2022

Kurt Friis Jørgensen fra venstre fulgte op; "Det er den her dobbelt moral. Vi vil gerne have grøn energi, men vil ikke have vindmøller. Vi vil gerne have biodiversitet, hvor alt springer frem i flor, men vi vil også gerne have, at det ligner en græsplæne. Jeg tror, at vi skal være forberedte på, at hvis vi ændrer ret meget omkring græsklipning, vil vi få nogle borgerhenvendelser:"

Kære Venstre kunne vi ikke parkere den ?. Borgerne i Malle/Ranum/Vilsted vil gerne grøn energi, vindmøller og meget andet. Men det må være en samfundsopgave, som vi i Danmark løser i fællesskab, og løser det, så det ikke bliver på bekostning af borgere, som enten føler sig angrebet på deres helbred eller deres økonomi. Det er der jo allerede mange kendte eksempler på med havvindmøller- vel det - strømmen koster nok lidt mere, men det må vi så løse sammen.

Så kunne vi ikke få holdninger og kommentarer til alle de indlæg bekymringer og ”påstande”, som borgerne i kommunen har tilkendegivet?

Har I glemt det, så se på fakta, - hvor meget Vesthimmerlands Kommune allerede har bidraget til den grønne omstilling.

Så kære politikere; kan I ikke prøve at synliggøre, hvad projektet skal bidrage med ?.  Om I tror, at det gør kommunen mere:

- Attraktiv at bo i?

- Om husene vil stige i værdi eller falde i værdi?
- Om de mange hundrede borgere der bor tæt på, bliver bedre ambassadører for kommunen?
- Om I tror, vi vil tiltrække borgere med høje indkomster?
- Om I tror, vi vil tiltrække flere borgere med offentlige ydelser?
- Om kommunernes økonomi bliver bedre efter dette projekt?
 

Hvor ville det ”klæ” jer at komme frem med og snakke om andet en dobbelt moral. 

Kom nu ud af ”busken” Venstre, og investorer omkring Vindmølleparken i Malle

 

e-max.it: your social media marketing partner