Af: Theresa Berg Andersen, Byrådsmedlem for SF i Vesthimmerlands Kommune

Som venstreorienteret politiker hilser jeg de første skridt om minimumsnormeringer velkommen. Som institutionsleder er jeg bekymret for udviklingen. 

Skræmme eksempler fra den virkelige verden gør at vi spørger os selv hvor er ledelsen, og hvem har ansvaret når noget går galt. Ofte peger pilen mod ledelsen i pågældende institution. Selvfølgelig har de et ansvar.  

Men pilen skal også pege endnu længere op. Op i det øverste ledelses hierarki, men også op i det politiske niveau. Der bør tages ansvar for det der sker på området, inden der dannes kø ved håndvasken. 

Kravene til vores ledere men også det pædagogiske personale er steget voldsomt igennem de senere år.  

Der bør nævnes stram økonomistyring, vagtplanlægning hvor dagen skal dækkes inden for normeringsrammen, personaleudvikling og det der høre til, dokumentationskrav, målinger og test som bidrager til at politikerne kan vurderer hvilken indsats der bør arbejdes efter (velvidende at pædagogerne kva deres uddannelse og erfaring har styr på det), det pædagogiske grundlag skal der også styr på, jeg kan nævne de lovpligtige læreplaner som i øvrigt hilses velkommen.  

Minimumsnormeringer kan betyde, at lederne en overgang skal lede flere medarbejdere, der ikke har en pædagoguddannelse. Og det gør pædagogfaglig ledelse tæt på endnu vigtigere. Og der er brug for den.  

Der skal arbejdes på at lederne får de rigtige rammer og ledelsesrum til at styrke kvaliteten. Det kræver tid og det kræver prioriteringer. 

Lederens vigtigste ressource må aldrig glemmes, nemlig mennesket. Det tager tid at løse de opgaver som hverdagen byder på, det tager tid at motiverer, konfliktløse, uddelegerer ansvar og lytte. Det tager tid at arbejde med mennesker. Og de mennesker som modtager ydelsen fortjener en ordentlig og værdig behandling.

 

e-max.it: your social media marketing partner