Af Henrik Petersen, Formand for skolebestyrelsen på Vester Hornum Skole, Gatten Møllevej 84

Når Vesthimmerlands Kommunens Børne- og Familieudvalg mødes på tirsdag den 6. november, står der fordeling af inklusionsmidler på dagsordenen.

Vi har fra Vester Hornum Skole fremsat et ønske om, at fordelingen bliver anderledes end i dag og bedre tilgodeser de mest udsatte elever. Det vil vi gerne slå et slag for igen, før beslutningen bliver truffet.
 

Kort fortalt fordeles inklusionsmidler i dag alene på baggrund af elevantal. Inklusionsmidlerne benyttes på de enkelte skoler til at lave en særlig indsats for de mest udsatte og sårbare elever. Det undrer os derfor, hvorfor man ikke for længst har valgt at fordele midlerne efter, hvor der er flest elever med særlige behov – og ikke blot efter antallet af elever på skolerne. Det gør man i forvejen i rigtig mange andre kommuner. Helt konkret har vi foreslået, at man baserer fordelingen på såkaldte socioøkonomiske nøgletal. Det er tal, der siger noget grundlæggende om de sociale forhold i de enkelte skoledistrikter. Det kan fx være antallet af forældre på kontakthjælp, antal tosprogede, antal børn med psykiatriske diagnoser, antal plejebørn mv. Ved at fordele inklusionsmidlerne efter disse tal, kommer pengene de steder hen, hvor behovet er størst.

Forvaltningen har hen over sommeren fået foretaget en beregning af socioøkonomiske nøgletal, som vil indgå i udvalgets beslutningsgrundlag. Vi har set denne beregning og mener, at vi er på vej i den rigtige retning. Vi mener dog ikke, at beregningerne er tilbundsgående nok. Beregningerne tager fx ikke højde for, at vi nogle steder i kommunen har rigtigt mange plejebørn. På vores skole/LBO har vi i alt 13 plejebørn fordelt på skole og børnehave. Det er et enormt højt antal og enormt tidskrævende, når man ved, at hvert eneste plejebarn kommer med en ulykkelig baggrund – og alle indsatser skal koordineres med både forældre, plejeforældre, psykologer og de sociale myndigheder. Vi mangler også tal for fordelingen af psykiatriske diagnoser i de forskellige skoledistrikter.

Jeg vil gerne slå helt fast, at dette ikke er en øvelse, der handler om at tage penge fra de store skoler og overføre til de små. I de foreløbige beregninger, som forvaltningen har fået foretaget, står Farsø Skole fx til at få tildelt flere midler. Og sådan skal det også være. Om en skole er lille eller stor er ikke vigtigt i denne sammenhæng, da vi regner i procent af elevantallet.

Jeg vil til sidst sige, at en omfordeling alt andet lige vil koste penge for nogen og tilføre penge til andre. I den ideelle verden var der midler nok til alle. Men når økonomien er presset, er vi nødt til at prioritere de sårbare og udsatte børns tarv over vores almindelige snak om fordelingspolitik. Vi kan ganske enkelt ikke være bekendt, at der er børn, som ikke kan få tilstrækkelig hjælp alene fordi de er så uheldige, at der er ekstraordinært mange børn med særlige behov i deres skoledistrikt.

 

e-max.it: your social media marketing partner