Kan et byrådsmøde højne humøret?

Af: Torben Thomsen, Gl. Blærevej 66, Blære

Lad lige et par eksempler demonstrere det. 

Indgangen til Vesthimmerlands Rådhus fører igennem et område, hvor rådhusbesøgende kan vente på at blive betjent ved en lang skranke. En trappe fører ned i området. Ned ad trappen kommer en menneske med en laptop betjent af en mand ganske opslugt af den.
Jeg beslutter mig for kontakt og siger til vedkommende: Du har gang i hjælpemidlet! Han svarer: – Du skal henvende dig ved skranken. Og har nok kun hørt ordet hjælpemiddel. En hjemmevant beredvillig offentlig tjener, der kun ofrer lidt opmærksomhed, men dog bliver klar over sin fejltagelse og vi smiler sammen.
 

Skikken er, at besøgende til byrådsmødet bliver hilst på af rådets medlemmer med hånden enkeltvis. Et højtstående medlem siger til alle, han hilser på: ”Pænt goddag” og et fast håndtryk. Det bringer lidt forvirring at spørge, om der findes noget ikke pænt goddag. Vist kun en uforståelig mumlen, der lader ane, at det ikke gav mening at svare på sådan noget. Her var ingen efterfølgende fælles forståelse bundet sammen af et smil.
 

Et andet byrådsmedlem undrer sig højlydt over, at 6 borgerne i det venlige solskin har fundet ind i den her ovn, hvor han jo havde pligt til at være på grund af sit medlemskab af den valgte forsamling. Hvorfor ikke blive hjemme og nyde det udendørs? Hvorfor lade sig vælge ind i et byråd, der den dag snarere var et fælles gummistempel, der stillede spørgsmål ved nytten af at sidde her og ikke ude i solskinnet. Her kommer heller ikke noget svar, men en morsom tavshed, der fulgte med over i 27 tavse medlemmers manglende lyst til at forholde sig til omfartsvejens budgetoverskridelse på 18-20 millioner. Den flotte og nyttige vej for området og vel især Farsø er ganske vist besluttet af Venstre og Konservative og nedstemt af de øvrige partier. Kan man så være ligeglad og ikke gide beskæftige sig med en skæv udvikling. 

Ikke helt til at smile af!.

Sådan blev byrådsmødet 31/5 opfattet af undertegnede.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: