Af: Niels Krebs Hansen(C)
Formand for Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune har for nyligt købt to matrikler i Farsø, ”Posthuset” og "Colorama" grunden. De falder fint ind i Udviklingsplanen for Farsø.

I udviklingsplanen er der bl.a. ytret et ønske om at flytte biblioteket, som lige nu befinder sig i administrationsbygningen, til et område nær skolen, hvor det kan få en bedre sammenhæng til bibliotekets mange brugere.

Et bibliotek/medieværksted, som skolens ældste elever kan benytte i undervisnings øjemed og i fritiden. Alle andre brugere får ligeledes et "værksted "/bibliotek centralt placeret ved busterminal og indkøbsmuligheder. Præcis som beskrevet i planens "Den røde tråd".

Et andet argument for at flytte biblioteket er, selvom der er et nyt rådhus på vej i Aars, så sker der ingen ændringer på Farsø "rådhus" i forhold til nybyggeriet i Aars. Tværtimod, er der, med to store forvaltninger som sundhed og teknik/miljø pladsmangel i administrationsbygningen i Farsø og her kan lokalerne, hvor det nuværende bibliotek er løse problemet.

Farsø by har to, efter min mening, flotte torve. Dem skal vi værne om. Med købet af ”Colorama” bygningen, er der en enestående mulighed for at binde de to torve endnu tættere sammen.

En nedrivning af bygningen vil give et løft og mere luft til midtbyen. Det vil være godt, hvis det grønne område, ved stationsportalen udvides frem til turistkontoret(Torvet 1). Så kan vi jo i fællesskab, tænke over hvad det grønne område skal indeholde.

Med venlig hilsen
Niels Krebs Hansen(C)
Formand for Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune

e-max.it: your social media marketing partner