Ortopædkirurgi har samlet ambulatorier

FARSØ: Ud over et meget dygtigt personale så skyldes effektiviteten på Farsø Sygehus også at selve huset er praktisk og effektivt indrettet.

Den 14. december kunne Elin Grønhøj, souschef i ambulatoriet klippe snoren til det samlede afsnit med 15 ambulatorier, som ortopædkirurgien på Farsø Sygehus nu råder over.

Støtteforeningen for Farsø Sygehus var også til stede ved indvielsen med tale og lykønskning.

Indretningen er man så godt som i mål med efter at Ortopædkirurgien og Diagnostisk Center har delt hovedbygningerne mellem sig.

 

For 10 dage siden blev der holdt en intern indvielse på sygehuset, hvor man kunne klippe snoren til den del af huset, hvor Ortopædkirurgien nu har fået samlet alle sine 15 ambulatoriestuer omkring sekretariatet.

 

-Vi har nu samlet vore skulder og hofte-knæ ambulatorier i den resterende del af det tidligere medicinske dagafsnit, fortæller en glad afsnitsledende sygeplejerske på O4/Amb., Gitte Zytphen-Adeler om fortsætter

 

– Vi har fået store lyse lokaler og ved at samle den ambulante funktion et sted i huset – giver det en øget fleksibilitet og synergieffekt hos plejepersonalet.

 

Dette giver desuden mulighed for at øge ambulatoriekapaciteten i forhold til den kommende 6. operationsstue, som vi forventer i drift medio 2017, siger Gitte Zytphen-Adeler.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: