Velkommen til Jule By Night

FARSØ: Så er det igen blevet tid til den store årlige Jule By Night i Farsø, der finder sted torsdag aften og er arrangeret af Farsøs butikker.

Farsø får besøg af stjernekokken Claus Holm by-night.

På Centertorvet i Farsø Rådhuscenter kan man By-Night opleve en optræden af MGP stjernen Lærke.

Besøg Store Torv By-night allerede omkring spisetid, hvor det er indrettet som et spiseligt julemarked.

By Night kan man også opleve et Ildshow på Store Torv.

Hele aftenen igennem kan børn og voksne få sig en gratis tur rundt i midtbyen i julemandens hestevogn.

Gør en god julehandel
I løbet af aftenen vil der være julehyggelig underholdning for både store og små – såvel ude som inde. Og ikke mindst, vil der være mulighed for at gøre masser af gode julegavekøb i butikkerne, som det fremgår af denne avis.   

Claus Holm kokkerer by-night
Mange har set stjernekokken Claus Holm udfolde sig på tv i programmerne Go Appetit, Go Morgen Danmark og Grillfeber. Jule By Night kommer han til Farsø. Ud over at være kok går han også under betegnelsen at være smagsudvikler. Og netop det, at få den bedste smag ud af råvarerne, er det han vil demonstrere By Night. Det bliver med kød fra Super Brugsen og assistance fra Super Brugsens egen slagter Martin. Kødet vil blive tilberedt med Claus Holms eget køkkenudstyr og produkter som forhandles i Kop & Kande.  Man kan møde Claus Holm i tidsrummet 17.00-20.00, hvor han har slået sit ”køkken” med smagsprøver ned mellem Kop & Kande og Super Brugsen i Farsø Rådhuscenter     

Spiseligt julemarked på Store Torv
Men smagsprøver gør det ikke alene, for i det funklende skær fra Farsø’s flotte julebelysning er der hele aftenen arrangeret et ”spiseligt” julemarked på Store Torv i Farsø midtby. Her vil der være alskens julegodt til maven og den søde tand, og har man ikke klaret aftensmaden er der også råd for det.    

Det er ”Cafe Store Torv”, bestående af Kaffe-laden og Farsø Bageri der står bag det spiselige julemarked, og de har naturligvis alt godt med fra deres butikker, samt særlige by-night specialiteter. I aftenens anledning, har de inviteret flere gæsteboder til deres by-night torvemarked. Bl.a. vil man kunne møde ”Pandekageboden”, som sælger pandekager med fyld. Her vil man kunne vælge imellem de kødfulde varianter med kylling eller oksekød – eller den søde variant med nutella. Desuden vil der være salg af kandiserede æbler og brændte mandler. Juletræssælgeren vil naturligvis også være på plads med flotte træer.

Går man indenfor i Farsø Rådhuscenter vil man møde Spar Nords maskot ”Frønse”, som vil uddele pebernødder og æbleskiver. Desuden kan man deltage i en konkurrence med flotte præmier. Også Den Jyske Sparekasse er rykket i indkøbscentret by-night med en konkurrence som har en indkøbsvogn fyldt med julevarer på højkant.     

For børn er der fra kl. 19.00 gratis popcorn på Centertorvet. I mens kan de voksne jo passende slå sig ned samme sted, til en portion svinekam med krydderkartofler og skysauce fra Den Gode Smags nye indehaver Ulla Magnussen.    

Midt på aftenen vil Nørregades Bageri, traditionen tro, ankomme til Store Torv med veterantraktor og brødvogn for at sælge friskbagte rundstykker m.m. 

Når maven er fyldt med lækkerier byder Store Torv også på andre aktiviteter.

Gratis hesteture
Hele aftenen har julemanden stillet sin hestevogn til rådighed, således man kan få sig en gratis rundtur i midtbyen i skæret fra julebelysningen i Farsø. Man stiger af og på hestevognen ved Store Torv.

Ildshow på Store Torv
To gange i løbet af aftenen lyses Store Torv ekstra op med et ildshow. Kl. 19.30 og 20.30 vil jongløren og artisten Kasper Jensen, der bl.a. deltog i Danmark har Talent på TV2 i 2014, optræde med sit imponerende ildshow. Her vil han i mørket jonglere med ild ved hjælp af ildstave som kastes, snurres, spindes og gribes i luften. Kasper Jensen har specialiseret sig jonglering og komik og dette streetshow med levende ild skal nok lyse op og begejstre i aftenmørket.

Lærke fra MGP synger By-Night
Også indendørs på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter kan man kl. 18.30 opleve en stjerneoptræden by-night. Lærke Marquard blev for første gang kendt, da hun med sangen ”Så Ta Den Dog” fik en flot 2. plads i MGP i 2014.

Siden da, er det bare gået stærkt for den unge sangerinde, der i dag er langt mere kendt, for succes singlerne ”Vi skal ikke være kærester”, ”Bad Boy” og ”Nu’ det nok”, og ikke mindst de mange sjove musikvideoer på Lærkes Youtube kanal, der er set ca. 16 mio. gange. Lærke har haft et travlt 2016 med musikindspilninger, ca. 60 koncerter og medvirken i et program på ungdomskanalen DR Ultra. Samtidig skal hun jo også passe skolen, hvor hun går i 9. klasse.

Efter ca. en halvtimes optræden er Lærke klar til at skrive autografer

Åbent til kl. 22.00
Kort og godt er der rigtig god julestemning i Farsø – og mon ikke også børnene kan få lov at være oppe ekstra længe denne aften og få det hele med.    

Der er også rig mulighed for at få klaret juleindkøbene, da byens butikker holder åbent helt frem til kl. 22.00 by-night.     

Se avisen for Jule By Night her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: