FARSØ: I 3. runde skulle Farsø Skole op imod Bavnebakkeskolen fra Støvring på Farsø Stadion.

Farsø drengene var forhåndsfavoritter og skulle dermed vise, at de kunne klare denne opgave. Efter en lige start bragte Joachim Overgaard hjemmeholdet foran, men Bavnebakkeskolen fik udlignet efter meget skidt forsvarspil fra Farsø.

Anfører Sune Gaardahl fik dog inden pausen bragt hjemmefavoritterne foran med 2-1. I pausen blev der justeret lidt på taktikken og trods en undertalsperiode fik Farsø Skole overtaget og med scoringer fra Andreas Drejer x 2, Sune Gaardahl og Andreas Hougaard kunne drengene køre en sikker 6-1 sejr i hus.

I næste runde venter lokalrivalerne fra Østermarken Aars.


e-max.it: your social media marketing partner