FARSØ: Selvom der er under syv uger til kommunalvalget, så er kandidatlister og valgprogrammer først lige blevet klar.

Der afholdes, som et af de første steder i kommunen, valgmøde i Farsø. Det sker på mandag i Farsøs Dronning Ingrid Hallerne og arrangør er Rotary afdelingerne i Farsø, Løgstør og Aars.

De partier, der sidder i det nuværende byråd, er inviteret til at stille med deres spidskandidat. Med er også den nye Vesthimmerlandsliste.

De otte borgmesterkandidater, der møder op i Dronning Ingrid Hallerne mandag aften er: Knud Kristensen (C), Palle Jensen (S), Theresa Berg Andersen (SF), Per Bach Laursen (V), Brian Christensen (DF), Søren Dolmer (R) samt Kirsten Moesgaard (G).

-I alt har 11 partier søgt opstilling til kommunalvalget i Vesthimmerland, og har de sidste tre partier også fået grønt lys til en plads på stemmelisten, er de naturligvis også velkomne i panelet i Dr. Ingrid Hallerne, lyder det fra Rotary.   

De opstillede partier får til introduktion hver fem minutter til at fortælle om deres mærkesager. Det er partierne spidskandidater der udgør panelet, som der efterfølgende kan stilles spørgsmål til fra salen. Mødeleder er Toft Kristensen.

Spørgsmål kunne være: Gør kommunen nok for at fastholde indbyggertallet i landsbyerne?. Mon skolerne er fredede?. Hvad bliver der gjort for at få Sundhedens Hus til Farsø?. Er Vesthimmerlands Kommune et godt sted at være erhvervsdrivende?

Alle medlemmer af Rotary afdelingerne i Vesthimmerland er naturligvis inviteret til mødet i Farsø og der har foreløbigt 58 meldt sig til. Men håbet er, at endnu flere møder op til det offentlige valgmøde, så man kan høre de første ord fra de lister der stiller op til Byrådet i Vesthimmerland. 

Se annoncen i Farsø Avis for valgmødet her

e-max.it: your social media marketing partner