STRANDBY: Her i weekenden sled en stor flok KFUM spejdere fra Strandby på fodsålerne. Spejderne skulle nemlig tage vandremærker på henholdsvis 50, 75 og 100 km.

Senior spejdernes mål var en 100 km lang vandretur og Juniorernes var 50 km.

Turen startede fredag eftermiddag i Aalestrup, hvor de skulle følge Himmerlandsstien til Jenle Plantage, hvor de overnattede i shelters og telte. Da de nåede Plantagen var de første 25 km overstået. Lørdag fortsatte turen på Himmerlandsstien over Hornum, Vindblæs og sluttede for juniorerne ved XL i Løgstør.

De første mange kilometer foregik i tørvejr, men på de sidste kilometer for juniorerne styrtregnede det, så det var en flok meget våde Juniorer, der havde gennemført deres 50 km. De har nu velfortjent et nyt mærke mere til trøjen.

Seniorerne trodsede regnen og fortsatte deres tur. De gik videre til Rønbjerg og herefter til Ranum. Her blev de hentet og kørt til Spejderbo i Strandby meget gennemblødte, men stadig ikke trætte. Efter aftensmaden gik Gustav, Kristine, Alberte og Karoline fyldt med overskud en aftentur på 10 kilometer mere, for så manglede de kun 15 km søndag.

Søndag gik turen til Uhrehøj plantage og videre over Ertebølle og her gik de 4 tapre spejdere 5 km længere for at hjælpe Kersti, så hun også kom i mål med de 100km. Det er en af de ting spejdere er gode til, nemlig at hjælpe hinanden så de får hinanden med i mål.

 

Under hele turen blev spejderne serviceret af lederne, som sørgende for god forplejning, så spejderne kom så lang som muligt. 

e-max.it: your social media marketing partner