Børn lærte at smøre madpakke sammen med Sebastian

FARSØ: I dag havde Farsø Skole og SuperBrugsen Farsø inviteret Ramasjang værten Sebastian Klein til Farsø med konceptet ”Smør din egen madpakke”.

Byens sejeste og aller-modigste børn blev nøje udvalgt. Det var naturligvis 1A, 1B og M1 fra indskolingen. 75 børn i alt. Butiksrådet stod tidligt op og hentede de friske varer i SuperBrugsen.

Sammen med skolens Trivselsambassadører blev maden forberedt til de modige børn. De skulle prøvesmage de mange nye madvarer i Sebastians selskab. Børnene kom kampberedte med skål, grydeske og skærebræt, Sebastian Klein forberedte dem med mange argumenter. Torskerognssalat og æggesalat blev lavet fra bunden af. Chili, ansjoser, syltede agurker og masser af andre smagsprøver blev der fristet med.

Nogle gange var larmen øredøvende, men som Sebastian fortalte inden, var det helt at forvente. Og de modigste børn smagte løs på det hele.

Til slut skrev Sebastian autografer og børnene fik en madkasse, et nøglebånd og et diplom med sig hjem, så de kunne blive husket på hvor modige de egentlig var og at de nu selv kan smøre deres madpakke.

 

Alle 75 børn fik et madpakkediplom og ting med sig fra madpakkeskolen.         


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: