HIMMERLAND: ”Made in Himmerland” er navnet et nyt samarbejde på tværs af kommunegrænserne i Himmerland, hvor lokale fødevare- og outdoor aktører er gået sammen i fælles fremstød.

Det er de tre turistorganisationer VisitRebild, VisitVesthimmerland og VisitMariagerfjord, der er gået sammen med områdets fødevare- og outdoor-aktører for sammen at markedsføre Himmerlands mange spændende fødevare- og outdooraktører under ét.

Gruppen, der tæller et halvt hundrede lokale fødevareproducenter, gårdbutikker, restauranter og outdoor-aktører holdt i foråret den første af flere ”Made in Himmerland” workshops og blandt de foreløbige skrivebords-resultater er en fælles Made in Himmerland hjemmeside, et fælles fødevare/outdoor oplevelses kort samt en ”Made in Himmerland” gave/produktkurv med alt godt fra Himmerland.

En af de deltagende virksomheder er Hvalpsund Færgekro, der lægger stor vægt på de lokale produkter:

- Jeg synes, at det er nogle meget spændende møder, hvor vi som turist- og service virksomheder får mulighed for at være innovative sammen, siger Peder Holm Pedersen.

 

- Jeg har klar en forventning om, at der vil komme nye og "skæve" samarbejder ud af projektet, både til gavn for gæster og for de lokale virksomheder. 

e-max.it: your social media marketing partner