VESTHIMMERLAND: SF i Vesthimmerland er nu klar til Kommunal- og Regionalvalget den 21. november.

Partiforeningen opstiller 6 kandidater der geografisk dækker hele kommunen. Spids- og borgmesterkandidat er Theresa Berg Andersen fra Vilsted, der har siddet i byrådet siden 2014. Hun bakkes op af Niels Heebøll fra Gedsted, Anna Grethe Sperling fra Farsø, John Andersen fra Overlade, Jørgen Grøn fra Sjøstrup og Karen Clausager fra Aars.

- Jeg synes vi har sat et rigtig stærkt hold med en god spredning både når det gælder geografi i kommunen, alder, arbejdsmæssig baggrund og politisk erfaring, fortæller formand for SF Vesthimmerland Karen Clausager.

SF går b.la. til valg på at få et systemskifte i Vesthimmerland. Der er brug for ordentlighed, tillid, troværdighed og respekt i kommunen. SF ønsker også mere bæredygtighed i form af mere økologi i offentlige indkøb, el-biler og el-færge. SF ønsker til gengæld IKKE mere udlicitering og privatisering af kommunens kernevelfærd.

- I den forgangne byrådsperiode har SF bl.a. stået bag initiativet til kommunens ungeråd og gratis psykologhjælp til unge, og det er selvfølgelig noget vi vil holde fast i og udbygge, uddyber Theresa Berg Andersen.


e-max.it: your social media marketing partner