Farsø Fjord Camping er blevet opgraderet

STISTRUP: Siden Familien Basland overtog Farsø Fjord Camping for 3 år siden er der sket betydelige forbedringer på pladsen.

Nu hvor campingpladsen går mod afslutningen af 3. sæson kan den løfte sløret for endnu et par nyheder

Vintercamping
Fra 1. oktober tilbydes der for første gang vintercamping.

-Der har været stor efterspørgsel efter dette, både blandt nuværende fastliggere, på messerne og fra kunder der generelt spørger efter det. Der er således rigtig mange der er interesseret i at forlænge campingsæsonen, og det glæder vi os til siger Kim Basland.

Fiberbredbånd og WIFI
En anden nyhed er at campingpladsen har fået fiberbredbånd, 500 MB. Der er opsat 15 nye master på pladsen og indkøbt nyeste teknologi indenfor WIFI, så pladsens campister kan være sikre på altid at kunne være online. Og på Farsø Fjord Camping er WIFI gratis.

Andre ting der er sket i de forløbne år er at der er kommet nyt tag på cafeteria og velfærdsbygning. Der er lagt nyt el på pladsen så alle enheder har 16 amp.

-Toiletter, familiebaderum og køkkener er renoveret, så pladsen har prima sanitære forhold. Rengøring prioriteres desuden meget højt, hvilket vi altid får ros for siger Kim Basland.

Der er en god tone på campingpladsen, fastlæggerne er rigtig gode til at tage imod nye campister, og vores aktivitetsudvalg er aktive med ting for både børn og voksne, siger Kim Basland.

 

Så selv om sommeren har været som vi kender den bedst er vi positive og ser frem mod vintersæsonen og næste års sæson, slutter Kim Basland.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: