Campingplads bød indenfor igen

STRANDBY: Sidste efterår købte parret Niels Kristian Veggerby og Laila Davidsen Myrhøj Camping. Efter et større renoveringsarbejde sidste efterår og frem til den officielle åbning til påske i år, har parret været interesseret i at invitere såvel campister som de lokale fra Myrhøj og Strandby indenfor.

Ud over standerhejsningen til påske blev der i juli afholdt et par musikarrangementer. I fredags stod den på motorkræfter.  Her var der udstillet fede driftbiler med masser af ekstraudstyr og hurtige gadebiler på campingpladsens p-plads. Det var Mikkel Overgård og Mads Andreasen fra Team VKG-Tunning, der kom med bilerne, og som er gode bekendte af campingfatter Niels Kristian Veggerby.

I det regnfulde vejr var der stillet telte op over de udstillede biler, så motorhjelmen kunne slåes op og man kunne kigge nærmere på de særlige biler.

Der resterer endnu et arrangement, nemlig et loppemarked på næste lørdag arrangeret af Myrhøj Camping & drømmefund.dk. Her er det også muligt selv at komme med ting til salg. Her skal man blot melde sig til hos Myrhøj Camping.

 

Så endnu engang lyder det fra Niels Kristian Veggerby og Laila Davidsen. – Kom og kig, gør en god handel og hils på os!  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: