Farsøs nye genbrugsplads står klar inden årsskiftet

FARSØ: Selvom en ny genbrugsplads i Farsø har været bevilliget siden 2015, så er de kr. 6. mio. igen og igen blev inddraget til andre formål i kommunens budget.

 Men nu viser det sig, at ventetiden har været det hele værd. For ud over en helt ny genbrugsplads er det også besluttet at materielgården flytter med, og det gives der en ekstra bevilling på kr. 1. mio. til.

Det betyder, at genbrugsplads og materielgård igen får fælles adresse på Røjbækvej, ligesom man hidtil har haft det på Søndergården 4, men nu under betydelige bedre og tidssvarende forhold og uden støjgener for naboer.

Formand for Teknik- og Miljø i Vesthimmerlands Kommune, Niels Krebs Hansen( C) fortæller at den nye genbrugsplads- og materielgård står klar inden årsskiftet.

Arbejdet forventes igangsat lige efter sommerferien. Genbrugspladsen opføres helt fra bunden af, mens de eksisterende haller på grunden bruges til fælles faciliteter og opbevaring for såvel genbrugsplads og materielgård. Det betyder, at den lave bygning med det flade tag på det gamle cementstøberibygning fjernes.     

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: