Etablering af nye cykelstier går i gang på Gråbølle

FARSØ: Med start i denne uge og hen over sommeren vil der være vejarbejde på Gråbølle. 

Vejen bliver forsynet med en cykelsti i begge sider, som kommer til at ligge i niveau med fortovet. Cykelstien skal gøre det mere sikkert for cyklister på Gråbølle, som er én af de primære adgangsveje til Farsø Skole og Dr. Ingrid Hallerne.

Anlægsarbejdet kommer til at stå på hen over sommeren, hvor det vil være nødvendigt at finde alternative ruter.

Normalt er der forbud mod at cykle i Søanlægget, men i forbindelse med anlægsarbejdet på Gråbølle, tillades det, at man cykler i anlægget – vest om søen.  Og man skal selvfølgelig huske tage hensyn til de gående! 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: