Thit fik endnu en gang familiebesøg!

FARSØ: Ved Thit Jensens hyldestfest – ”Hattefesten” den 1. april på Hotel Farsø deltog to kvinder Ann Pedersen fra Hvidovre og Judy Pedersen, Randers.

 Kvinderne er søskendebørn til tidligere gavegiver, Mona Moth Pedersen hvis mor var kusine til Thit Jensen og de øvrige børn i dyrlæge familien.

Mona Moths gave til Thit Jensens Mindestue i 2012 var en bl.a. en oval håndmalet serveringsbakke Thit Jensen havde malet et blåt blomstermotiv på, og en dug Thit havde syet og malet med motiver. Dugen blev lavet af Thit Jensen i 1934 mens hun opholdt sig i Bulbjerg.

Mona Moth Pedersen havde arvet disse effekter efter sin mor, og lavede – fornuftigt nok, en aftale med sin niece Ann Pedersen om at hun skulle arve tingene efter hende, med samme besked om at passe godt på dem.

Nu hvor Mona Moth Pedersen er død er familien ved at rydde op i hjemmet og har fundet endnu en bakke malet af Thit Jensen. Bakken er mindre end den foregående, men malet i samme mønster. Bakken skal nu sendes til restaurering, inden den kommer på udstilling i Mindestuen i Farsø.

Ann Pedersen fortæller, at oprydningen endnu ikke er til ende, og at hun regner med at flere ting, der muligvis kan være interessante for Mindestuen, garanteret vil dukke op. Heriblandt nogle breve fra en mangeårig korrespondance mellem kusinerne.

Det er altid en stor glæde for alle frivillige i arbejdet omkring Mindestuen, når der skænkes effekter, og rigtig glædeligt at Mona Moth´s familie forsat tænker på Thits Mindestue og den fremtidige flytning til nye og større omgivelser ved Johannes V. Museet.

Judy Pedersen(t.v.) og Ann Pedersen deltog i Thits hattefest den 1. april og med sig havde de en gave til Thit Jensen Mindestue, nemlig bakken. Flere effekter er på vej.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: