ERTEBØLLE: Det er i år Ingrid og Lars Brandt’s 12. sæson som værter på Ertebølle Strand Camping.

De åbnede pladsen den 1. april med høj sol og 14-16 graders varme. Lige noget der passende de mange campister, der har valgt deres sæsonplads i Ertebølle. Der blev bygget trægulve foran campingvognene, sat telte op i alle farver og hygget med deres naboer i det smukke vejr, og måske en enkelt pils eller kop kaffe.

Hvert år er der investeret i store og små nyheder på pladsen. I år ny mooncar, børnevippe og nye kantpuder til trampolinerne. - Sikkerheden skal være i top, siger, Ingrid Brandt.

- Vores gildesal til mere end 150 gæster har fået nyt gulv og varmeanlæg. Det har højnet kvaliteten af lokalet i den gamle stald på ”Monrads Gaard”, og det bliver nok ikke Ingrids og Lars’s gård nogen sinde, smiler Lars Brandt.

Også i 2017 er der planlagt 3 arrangementer med live bands til glæde for pladsens gæster.

Tidligere år har Kandis spillet, men er i år fravalgt til fordel for Peter Larsen Band, kendt fra Pakhuset i Skagen.

Fra i dag onsdag skal pladsen være vært for et stormøde, der tæller næsten alle lejrchefer fra campingpladserne i Nordjylland. Her vil også landsformand Torben Frydenlund Rasmussen være deltager.

Påskens vejr var derimod ikke så fantastisk. Dog med lidt solrige lyspunkter, men desværre også en del regn.

Britta og Mogens Guldhammer havde valgt at fejre deres Guldbryllup påskelørdag på Ertebølle Strand Camping. Familie og naboer havde pyntet telt og gildesal med flot æresport.

Man må bare sige, at børn ikke er vejrfølsomme, Bare de har tørt tøj og masser af legekammerater, så er der stor aktivitet i mooncars og på hoppepuderne, som giver dem dejlige røde kinder.

 

- Efter regn, slud, blæst og kulde må forår og sommer gerne komme med sit milde ansigt, så der kan grilles, hygges, fiskes, cykles, surfes og mange andre aktiviteter, lyder det fra campingværterne Ingrid og Lars Brandt.

 

e-max.it: your social media marketing partner