HVALPSUND: Skive Kommune har besluttet, at der som led i udarbejdelsen af kommunens budget 2017 skal udarbejdes en analyse af erhvervslivets vilkår, herunder afgifter og gebyrer.

 Analysen peger på en mulig reduktion af erhvervslivets takster på Hvalpsund-Sundsøre Færgefart.

I den forbindelse har Hvalpsund-Sundsøre Færgeri modtaget en henvendelse fra Skive Kommune for at indgå i dialog om muligheden for nedsættelser af erhvervslivets takster på færgen, eksempelvis gældende fra budget 2018.

Herudfra er der udarbejdet tre forslag til beslutningsgrundlaget for en evt. nedsættelse af erhvervstaksterne, og taksterne for personbefordring.

1.   Taksterne til alle erhvervskunder nedsættes med 50% i forhold til takstbladet.
2.   Taksterne til alle erhvervskunder + private kunder med kort (pendlere) nedsættes med 50% i forhold til takstbladet.
3.   Erhvervslivets brug af kort og konto forøges fra de nuværende 35% til 50% ved en målrettet markedsføring.

Færgebestyrelsen har valgt at indstille forslag 1 til budgetlægningen for 2018 således, at hver kommune - Skive og Vesthimmerland forøger tilskuddet med 148.537 kr.

 

e-max.it: your social media marketing partner