Musik, historier og forårsstemning

Af: Hannah Kirstine Søndergaard, praktikant på Johs. V. Jensen Museet

FARSØ: Sidste tirsdag spillede Kulturskolens Folkemusikorkester på Johannes V. Jensen museet, og skabte med deres optræden en poetisk mosaik af Himmerlands folkemusiske tradition. Som ramme for musikken var oplæsninger af Johannes Vs Himmerlandshistorie, ”Jørgine”, én af hans mest musikfyldte noveller.

Gik man forbi Søndergade 48 denne aften, må det have lydt som i datidens storstuer, når spillemændene trak deres violiner, harmonikaer, og andre instrumenter frem, og spillede op til dans for gårdens folk og gæster.

Det var Kulturskolens Folkemusikorkester der spillede for, og der var så mange deltagere, at man måtte sidde side om side i museets arrangementslokale.

De mange folkemusikstykker blev af Johannes V. Jensens novelle Jørgine flettet sammen til en slags folkemusisk mindebillede.

Novellen er et livsstykke om en frisk og kernesund kvinde, Jørgine, der af sin samtids bønder blev misforstået som taktløs. Hun elsker dog musik, og er god til at glæde sig på andres vegne. Igennem aftenen fulgte vi hendes liv, fra let-på-tå ung pige, til livstilfreds og vis gammelmoder til en slægt.

Museets formand, Hans Støttrup, startede aftenen ud med en spøg om, hvor svært det kan være at følge Jensens teksters rytme. Ivan Amtoft, orkestrets talsmand, fortalte til gengæld, at i folkemusik er det rytmen der gælder. Selve det at have ”tawet” – det vigtigste for en spillemand – går ud på, at man kan fange en rytme i melodien, der passer til dansen. Ivan gjorde det også klart, at publikum gerne måtte spørge ind til, eller rette på de ting han fortalte om folkemusik. Han kunne nemlig se, at der iblandt dem sad folkedansere, musikere og endda en søn af en tidligere spillemand, Karsten.

Karstens far, Carl Liengård, var spillemand omtrent på samme tid, som Johannes V. Jensen levede. Karsten kunne fortælle, at i de få år, Jensen gik i skole i Farsø, har han siddet ved siden af Carl. Hvem ved, måske Carl er med som én af de mange spillemænd i Jensens Himmerlandstekster?

Igennem aftenen hørte vi folkemusik af alskens slags; polka, køremarch, den trekantede sløjfe, blandt mange flere, og alt sammen fra Himmerland, i den himmerlandske dialekt. Ligesom sprog har folkemusik nemlig dialekt, og Kulturskolens Folkemusikorkester gør noget ud af at lære denne, fortalte Ivan os. Det er vigtigt at holde traditionen i live, særligt da Himmerland er én af de sidste tre steder i Danmark, der har en såkaldt ”levende folkemusisk tradition”. 

Tidligere folkedanser, Aase fra Haubro, syntes det var en fornøjelse at høre de velkendte danse med så mange forskellige instrumenter.

-Det er dejligt at koble Jørgine med musikken. Jeg kender jo musikstykkerne i forvejen, men kunne ikke før helt placere dem i Jensens tekster, deler hun. Det eneste der mangler, bliver Aase og Birgit (Farsø) enige om, er plads til selv at danse! Men det må blive en anden gang.                  

Mod aftenens udmunding blev der sat sløjfe på musikken og teksterne med Johs. V. Jensens smukke digt ”Graven i Sne”. Jensen skrev dette om et besøg ved sin store helt Oehlenschlägers grav, og på trods af digtets lidt triste tema, rummer det også forårsstemning og fortrøstning. Jensens ven og svoger, Ludvig Holstein, fik lov at sætte arrangementets sidste punktum, da vi i fællesskab sang hans forårssang ”Det er i dag et vejr”, akkompagneret af orkesteret.

Man gik fra museet mindet om, at Himmerland, forår og musik hører sammen, og, som Jørgine på sine sidste dage: ”med en Duft i sjælen, som en blomstrende Kartoffelager”.


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: