Personlig fnidder gavner ikke Vesthimmerland

AF: Brian Christensen
Byrådsmedlem Dansk Folkeparti, Vesthimmerlands Kommune

Når man er medlem af Byrådet i Vesthimmerland, som jeg har været i snart fire år, så skulle der jo gerne kunne drives politik til gavn for borgerne i Vesthimmerland. Og der er nok at tage fat på, bedre veje og fortove, flere penge til ældreplejen og vore handicappede, fortsat bevarelse af vore landsbyskoler samt plejehjem, osv. Ja der er sandelig nok at tage fat på.

Men i det seneste års tid er politikken næsten gået fløjten, det fyger med politianmeldelser og personfnidder, der er på så lavt et plan, at det nærmest har nået børnehavestadiet.  Hvor er det trist!

Vores Borgmester er åbenbart lige pludselig blevet en slem karl, og nej DF er bestemt ikke enig med De Konservative og Borgmesteren i mange ting, bl.a. omfartsvejen og de besparelser, den har ført med sig bl.a. på ældre, handicap og skoleområdet. Og det er fint at være uenig, men man kan godt være det på en ordentlig måde!

Vi har i denne periode fået lavet en fantastisk bosætningskampagne, som skulle få folk til at bosætte sig i Vesthimmerland, så vi kan få flere skattekroner i kassen til gavn for alle. Men det bliver ikke nemt i øjeblikket med det fnidder, der foregår. Lad os nu for pokker få politikken tilbage i højsædet. Kun på den måde, kan vi forsat udvikle Vesthimmerland til gavn for os alle.   

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: