Af: Svend Erik Olesen, Farsø

I Aars ligger et helt nyt byggeri til adskillige millioner kroner, som de kalder Rådhuset. Ganske vist med afdelinger rundt om i udkantskommunen, men rådhuset er bygget, så det er let at udvide efterhånden som disse afdelinger forfalder. Man taler allerede i Aalestrup om, at deres afdeling snart er klar til nedrivning. Og heldigvis er Byrådet repræsenteret af aktive mennesker, der både har firmaer til nedrivning og opbygning. Og det er praktisk, at ejerne af de selvsamme firmaer ofte fysisk befinder sig på Rådhuset. Specielt, da de ansatte her, der arbejder med økonomi og anlæg, har så travlt, at de ikke har tid til at spørge firmaer ude i udkantskommunen, når arbejde skal udføres. På Rådhuset kan man hurtigt lave mundtlige aftaler vedrørende et projekt og behøver ikke de tidskrævende skriftlige aftaler. Og så kan ingen nævenyttige journalister med egen dagsorden søge om aktindsigt.

Og ved Aars er en trecifret millioninvestering i form af en Ringvej. En af de mange fordele ved den vej skulle være, at den medfører megen industri til kommunen. Hvorfor, er der ikke rigtigt nogen, der ved. Dels er ringveje kendt fra andre byer og dels har Dansk Industri indrømmet, at man alligevel oftest placerer industrier i de kommuner, der gør mindst for erhvervslivet. En anden fordel ved vejen skulle være, at ambulancerne kan komme hurtigere frem mellem sygehusene i Aalborg og Farsø. Men, hvor længe har vi et sygehus i Farsø? Byrådet har jo tydeligt vist regionen, hvor lidt interesse de har i sygehuset. Et kommunalt genoptræningscenter, beliggende ved sygehuset, der har modtaget stor ros for deres dygtighed og som alle har udtrykt tilfredshed med, er delvist blevet ofret på privatiseringens hellige alter. Et meget uheldigt signal at sende til regionen om vores holdning til sygehuset. Hvem stod bag denne beslutning? Det gjorde Venstre og Konservative. Er der nogen der står sammen i Aars Kommune, er det Venstre og Konservative. Et frugtbart samarbejde mellem de to partier resulterede også i Rådhusbyggeriet og Aars Ringvej.

Og i Aars skal bygges en svømmehal. En trecifret millioninvestering. Ifølge borgmesteren er der godt 1100 medlemmer af Aars svømmeklub, mange af dem er vælgere, og selvfølgelig skal de have gode svømmeforhold. Intet mindre end en 50-meter bane. Måske endda flere 50-meter baner ved siden af hinanden. Hvis vandet skal opvarmes, og det skal det jo nok, vil der formodentlig skulle bygges et nyt kraftværk for at levere tilstrækkeligt energi til dette kolossale vandbad. Og hvorfor nøjes med dette. Nu taler man også om ny hal i samme område. I alt regner man med at det vil koste mindst 1/2 milliard kr. Jeg kan godt forstå nogen gerne vil have det, men har vi borgere i kommunen råd til det? Og igen står Venstre og Konservative sammen. Venstre har åbenbart også fundet ud af, at der er mange stemmer i Aars. Og folketingsaspirant Dalsgaard vil have beslutningen truffet så hurtigt som muligt og allerede i det nuværende byråd. Det var da ellers en diskussion der, med tanke på noget man kalder demokrati, kunne tages i valgkampen om få måneder. Og så stort et projekt burde egentlig også have vælgernes accept.

Og i Aars skal der laves tag over Kimbrertorvet. Ikke kun sejldug, men et rigtigt blivende tag. Måske er man gået fra ideen om at overdække hele hovedgaden i Aars og måske, er man gået fra forstanden?

Man bliver helt varm om hjertet, når man forestiller sig førerløse busser køre i pendulfart mellem det overdækkede Kimbrertorv, omkring Rådhuset, en tur på Ringvejen for til slut at stoppe ved den kolossale svømmehal.

En af borgmesterens partikammerater – folketingsaspirant Dalsgaard, beskrev for nyligt, hvordan han anså byrådet for en børnehave. Det har borgmesteren nok misforstået. For nu er han at finde i børnehaven i sin hjemby udklædt som Bølle Bob. Så nu har Aars Kommune en Bølle Bob Borgmester. Mageløst. 

Måske varer det ikke længe før Bølle Bob Borgmesteren og byrådet må vinke farvel til den millionstøtte, vi årligt modtager fra de såkaldt rige kommuner. De rige kommuner mener ikke, vi er så fattige, som vi påstår. Og byrådets handlinger gør det virkelig også vanskeligt at se, at vi behøver nødhjælp.

Under sådanne forhold skal vi huske på, at det jo ikke er byrådets kommune. Det er indbyggernes – vores – kommune. Derfor ejer vi også den opsparede gæld. Det er ikke byrådets gæld. Men din og min gæld.

Og vedrørende borgmesteren finder jeg det uforståeligt, at han med en borgmesterløn på 3/4 million kr. samtidigt kan tjene penge gennem sit firmas arbejde for samme kommune samt, at han med den indsigt han som borgmester får i kommunens projekter, kan opkøbe jord i kommunen blot for at videresælge med overskud for øje. Det er dybt useriøst.

Og, når han ikke kan se noget problem i denne dobbeltrolle og kun joker med det, er han i mine øjne slet ikke moralsk værdig til et borgmesterjob. Men, det er i det mindste noget, vælgerne kan tage stilling til. En borgmester betyder ikke borgernes mester, men borgernes tjener.

Svend Erik Olesen
Tranevej 19, Farsø