Høstarbejde gennem 100 år vises på Hessel

HVALPSUND: Alt er fundet frem til høst, lige fra den manuelle le til den mere moderne Claas mejetærsker fra 1950’erne. Det er nemlig høstarbejdet gennem ca. 100 år, fra 1850 til ca. 1950, der demonstreres af de omkring 100 aktører, når Herregården Hessel idag inviterer til Høstdag på jorderne omkring den gamle herregård.

Når Hessels daglige leder Bodil Jakobsen, som det første programpunkt på høstdagen har budt velkommen, er man indbudt til et seks timer langt friluftsspil, hvor man kan bevæge sig gennem tiden, eller holde sig til den tidsperiode som man finder mest interessant.        

Tidsperioden starter omkring 1850 med de hårdtarbejdende fæstebønder og frem til de frie landmænd ca.100 år senere med traktorer, selvbindere og mejetærskere.

Friluftsspil med traditioner
I en scene mønstres høstkarle og piger af den strenge ladefoged og herremanden, en anden udspilles i høstmarken, hvor det hårde arbejde med le foregår. Andre steder arbejdes der med de gamle høstmaskiner, aflæggere og selvbindere med jyske heste som trækkraft. Der tærskes og måske må en fordrukken hovbonde på træhesten. Kulisserne skifter hele tiden og dagen kulminerer i en rekonstruktion af brylluppet for herremandens datter i 1872, et brudeoptog i Hessels restaurerede hestevogne og en bryllupsfest med folkedans i haven.

Bag iscenesættelsen af de tidlige høstscener og brylluppet står Holger Jessen, Ullits, der i øvrigt selv har rollen som den strenge ladefoged. Og det er også ham der har haft ansvaret for at finde de folk, der forstår at svinge en le og binde et neg. Igen og igen gør ladefogeden høstfolkene opmærksom på at der skal høstes på Hessel og at tjant og fjas ikke respekteres. Kan de ikke indordne sig vil det få konsekvenser. Når alle høstredskaber er i orden, går man i samlet flok ned på marken, hvor der høstes med le, stadig under opsyn af den strenge ladefoged

Mekaniserede høstmaskiner
Omkring 1940’erne blev de ægte hestekræfter i stor stil afløst af de mekaniserede hestekræfter til at trække høstredskaberne på markerne. Udviklingen gik stærkt, først med bugserede – altså trukne mejetærskere og selvbindere over til de 10 fods store mejetærskere i slutningen af 50’erne.

Traktorerne fulgte også med, fra de populære grå eller røde Massey Ferguson traktorer til de mere kraftrige blå Fordson Dexta traktorer i slutningen af perioden.       

Disse spændende og meget udviklende årtier kan man opleve sammen med høstarbejdet på Hessel. Ud over veterantraktorer vil der være mange gamle mejetærskere, halmpressere og river fra 50erne og 60erne. Bag dette set-up står formand for Hessel Kaj Wisti-Lassen, Hyllebjerg der selv går meget op i veterantraktorer og maskiner.Til at hjælpe sig, har Kaj Wisti Lassen, omkring 20 personer, der deler den samme lidenskab for veteranerne, og som velvilligt har stillet deres materiel og hjælp til rådighed på høstdagen.                

Bryllup anno 1872
Men det er ikke kun høst og høstmaskiner man kan opleve hvis man lægger vejen forbi Hessel på søndag. For sidst på dagen udspiller det autentiske storslåede bryllupsoptog anno 1872 sig med alle bryllupsgæsterne der ankommer til Hessel i hestevogne, hvorefter Hessels forvalter på den tid, Wilhelm Bruhn bliver viet til herremandens skønne datter Christine. Efter kaffebordet i haven danser parret brudevalsen sammen Ulbjerg folkedanserne

Tordenkalven
Til de mange optrin hører også opførelsen af Tordenkalven, kendt fra Johs. V. Jensens Himmerlandshistorier. Det er Jens Munk-Christensen, som står for iscenesættelsen af den kendte figur. Tordenkalven, hvis borgerlige navn var Christan Larsen, blev krøbling, da han som ung var ansat som karl på Lundbæk. Ved tilridningen af en vild hest blev han kastet på jorden, hvorved han knuste lårbenet. Bruddet voksede ikke rigtig sammen. Benet blev skævt og kortere end det andet og han måtte bruge krykke og stok resten af sit liv. Ulykken betød, at Christian ikke længere kunne arbejde, så han begyndte at vandre fra gård til gård. Tordenkalven var velkommen overalt og han kunne altid få et måltid mad. Det hang sammen med, at han var en slags omvandrende avis: han vidste alt, hvad der foregik på egnen, og bragte hilsner og beskeder videre fra familie og venner. Han havde usædvanlig gode talegaver – og humor. Han kunne altid synge en vise, også gerne temmelig vovede og uartige viser.

Gamle korn- og roesorter
Man har også fundet Høstdagen som den rette anledning til en præsentation af de gamle korn- og roesorter, som er dyrket på forsøgsmarkerne overfor hovedindgangen til Hessel. Hessel er blevet bevilget et tilskud fra Fødevareministeriet til fremavl af gamle kornsorter for at undersøge om der er gamle sorter, som kan være interessante at dyrke i dag. Ved middagstid vil der blive givet en orientering om bevillingen samt forsøget som det ser ud i forsøgsparcellerne. 

Indlevelse i dagligdagen på en herregård
Med andre ord, er der tilrettelagt et nøje program for hele dagen, således man kan gå fra den ene aktivitet til den næste. Ønsker man derimod et lille afbræk i høstspillene, er der mulighed for at tage sig et kig rundt på den gamle herregård.

Her vil man blive mødt af smeden i smedjen, væverne i stuehuset, vaskekonerne på gårdspladsen, rebslagning i laden, trædrejerne i værkstedet og i lunden bliver der plantefarvet. For børnene er der også forskellige aktiviteter. Dagen igennem er der mulighed for kaperkørsel i fire af Hessels gamle hestevogne. Der er forskellige boder, hvor der er smagsprøver og salg af forskellige delikatesser. Knivmanden er der, og der er salg af keramik m.m. 

Ligesom sidste år er det både ældre og yngre aktører, der er helt med på at give publikum en oplevelse fra gamle dage af de helt store. Høstdag på Hessel er årets største arrangement på den gamle herregård ved Hvalpsund, med langt over tusinde interesserede besøgende.