søndag 31. juli 2011

Høstarbejde gennem 100 år vises på Hessel

HVALPSUND: Alt er fundet frem til høst, lige fra den manuelle le til den mere moderne Claas mejetærsker fra 1950’erne. Det er nemlig høstarbejdet gennem ca. 100 år, fra 1850 til ca. 1950, der demonstreres af de omkring 100 aktører, når Herregården Hessel idag inviterer til Høstdag på jorderne omkring den gamle herregård.

Når Hessels daglige leder Bodil Jakobsen, som det første programpunkt på høstdagen har budt velkommen, er man indbudt til et seks timer langt friluftsspil, hvor man kan bevæge sig gennem tiden, eller holde sig til den tidsperiode som man finder mest interessant.        

Tidsperioden starter omkring 1850 med de hårdtarbejdende fæstebønder og frem til de frie landmænd ca.100 år senere med traktorer, selvbindere og mejetærskere.

Friluftsspil med traditioner
I en scene mønstres høstkarle og piger af den strenge ladefoged og herremanden, en anden udspilles i høstmarken, hvor det hårde arbejde med le foregår. Andre steder arbejdes der med de gamle høstmaskiner, aflæggere og selvbindere med jyske heste som trækkraft. Der tærskes og måske må en fordrukken hovbonde på træhesten. Kulisserne skifter hele tiden og dagen kulminerer i en rekonstruktion af brylluppet for herremandens datter i 1872, et brudeoptog i Hessels restaurerede hestevogne og en bryllupsfest med folkedans i haven.

Bag iscenesættelsen af de tidlige høstscener og brylluppet står Holger Jessen, Ullits, der i øvrigt selv har rollen som den strenge ladefoged. Og det er også ham der har haft ansvaret for at finde de folk, der forstår at svinge en le og binde et neg. Igen og igen gør ladefogeden høstfolkene opmærksom på at der skal høstes på Hessel og at tjant og fjas ikke respekteres. Kan de ikke indordne sig vil det få konsekvenser. Når alle høstredskaber er i orden, går man i samlet flok ned på marken, hvor der høstes med le, stadig under opsyn af den strenge ladefoged

Mekaniserede høstmaskiner
Omkring 1940’erne blev de ægte hestekræfter i stor stil afløst af de mekaniserede hestekræfter til at trække høstredskaberne på markerne. Udviklingen gik stærkt, først med bugserede – altså trukne mejetærskere og selvbindere over til de 10 fods store mejetærskere i slutningen af 50’erne.

Traktorerne fulgte også med, fra de populære grå eller røde Massey Ferguson traktorer til de mere kraftrige blå Fordson Dexta traktorer i slutningen af perioden.       

Disse spændende og meget udviklende årtier kan man opleve sammen med høstarbejdet på Hessel. Ud over veterantraktorer vil der være mange gamle mejetærskere, halmpressere og river fra 50erne og 60erne. Bag dette set-up står formand for Hessel Kaj Wisti-Lassen, Hyllebjerg der selv går meget op i veterantraktorer og maskiner.Til at hjælpe sig, har Kaj Wisti Lassen, omkring 20 personer, der deler den samme lidenskab for veteranerne, og som velvilligt har stillet deres materiel og hjælp til rådighed på høstdagen.                

Bryllup anno 1872
Men det er ikke kun høst og høstmaskiner man kan opleve hvis man lægger vejen forbi Hessel på søndag. For sidst på dagen udspiller det autentiske storslåede bryllupsoptog anno 1872 sig med alle bryllupsgæsterne der ankommer til Hessel i hestevogne, hvorefter Hessels forvalter på den tid, Wilhelm Bruhn bliver viet til herremandens skønne datter Christine. Efter kaffebordet i haven danser parret brudevalsen sammen Ulbjerg folkedanserne

Tordenkalven
Til de mange optrin hører også opførelsen af Tordenkalven, kendt fra Johs. V. Jensens Himmerlandshistorier. Det er Jens Munk-Christensen, som står for iscenesættelsen af den kendte figur. Tordenkalven, hvis borgerlige navn var Christan Larsen, blev krøbling, da han som ung var ansat som karl på Lundbæk. Ved tilridningen af en vild hest blev han kastet på jorden, hvorved han knuste lårbenet. Bruddet voksede ikke rigtig sammen. Benet blev skævt og kortere end det andet og han måtte bruge krykke og stok resten af sit liv. Ulykken betød, at Christian ikke længere kunne arbejde, så han begyndte at vandre fra gård til gård. Tordenkalven var velkommen overalt og han kunne altid få et måltid mad. Det hang sammen med, at han var en slags omvandrende avis: han vidste alt, hvad der foregik på egnen, og bragte hilsner og beskeder videre fra familie og venner. Han havde usædvanlig gode talegaver – og humor. Han kunne altid synge en vise, også gerne temmelig vovede og uartige viser.

Gamle korn- og roesorter
Man har også fundet Høstdagen som den rette anledning til en præsentation af de gamle korn- og roesorter, som er dyrket på forsøgsmarkerne overfor hovedindgangen til Hessel. Hessel er blevet bevilget et tilskud fra Fødevareministeriet til fremavl af gamle kornsorter for at undersøge om der er gamle sorter, som kan være interessante at dyrke i dag. Ved middagstid vil der blive givet en orientering om bevillingen samt forsøget som det ser ud i forsøgsparcellerne. 

Indlevelse i dagligdagen på en herregård
Med andre ord, er der tilrettelagt et nøje program for hele dagen, således man kan gå fra den ene aktivitet til den næste. Ønsker man derimod et lille afbræk i høstspillene, er der mulighed for at tage sig et kig rundt på den gamle herregård.

Her vil man blive mødt af smeden i smedjen, væverne i stuehuset, vaskekonerne på gårdspladsen, rebslagning i laden, trædrejerne i værkstedet og i lunden bliver der plantefarvet. For børnene er der også forskellige aktiviteter. Dagen igennem er der mulighed for kaperkørsel i fire af Hessels gamle hestevogne. Der er forskellige boder, hvor der er smagsprøver og salg af forskellige delikatesser. Knivmanden er der, og der er salg af keramik m.m. 

Ligesom sidste år er det både ældre og yngre aktører, der er helt med på at give publikum en oplevelse fra gamle dage af de helt store. Høstdag på Hessel er årets største arrangement på den gamle herregård ved Hvalpsund, med langt over tusinde interesserede besøgende.      


torsdag 23. maj 2013

Trend Festivalen lægger ud

TREND: Ud over at være en populær campingplads, beliggende ved en af Limfjordens bedste strande, vil Trend også være kendt for sine musikoplevelser – Trend Festivalen.

torsdag 23. maj 2013

Pernille Vigsø skyder Lions Tøsetur i gang

FARSØ: På søndag er det atter tid for piger, damer og fruer at finde løbesko eller cykel frem til 6. udgaven af Lions Tøsetur, arrangeret af Farsø kvindeklubben Lions Club – Thit Jensen.

onsdag 22. maj 2013

Valhalla mister sin minigruppe

FARSØ: Ganske vist var der lagt op til at hele to minigrupper skulle nedlægges, men efter protest fra de involverede fire institutioner, kiggede Børne- og Skoleudvalget på nedskæringen endnu en gang.

tirsdag 21. maj 2013

Informationsmøde om Friplejehjemmet Hesselvang

HVALPSUND: Siden 2009 er der blevet arbejdet på at omdanne det tidligere kommunale plejehjem Hesselvang i Hvalpsund til et friplejehjem.

mandag 20. maj 2013

Vognsild indvier naturrum

VOGNSILD: Efter to års planlægning og fælles arbejde står Vognsilds nye naturrum nu færdigt til indvielse på fredag.

mandag 20. maj 2013

Børnehave er flyttet ind på Vester Hornum skole

VESTER HORNUM: Børnehaven Kernehuset i Vester Hornum og Vester Hornum skole har hidtil haft til huse på to forskellige adresser på Hovedgaden i Vester Hornum. Sådan er det ikke mere!.

søndag 19. maj 2013

Ny forstander i Haubro

HAUBRO: På Himmerlands Ungdomsskole leder bestyrelsen i disse uger efter en ny forstander, som kan føre skolen videre som et attraktivt tilbud for unge, der gerne vil opleve fællesskabet og udfordringerne på en efterskole.

lørdag 18. maj 2013

Tradition: Majstang i Alstrup

ALSTRUP: Efter 5 år kan det vist slås fast, at rejsningen af en majsstang i Alstrup nu er blevet en årligt tilbagevendende tradition.

fredag 17. maj 2013

Hessel har fået genbevarede stude

HVALPSUND: For første gang i 100 år er det lykkes Hessel at få indledt studeopdræt på den gamle herregård. Det er det samme genmateriale, som man havde på Hessel for 100 år siden af sortbroget jysk malkekvæg, som officielt...

torsdag 16. maj 2013

Colorama har rokeret rundt i butikken

FARSØ: De kunder som i den seneste tid har lagt vejen omkring Colorama i Farsø, har skullet orientere sig en ekstra gang, når de er trådt ind i butikken i Søndergade.

onsdag 15. maj 2013

Det Lille Slagteri er Farsøs nye slagterbutik

FARSØ: For lidt over en måned siden fik Farsø Slagtehus nye ejere, og har skiftet navn til Det Lille Slagteri.

tirsdag 14. maj 2013

Sygehusets vagthund glæder sig over positive ting

FARSØ: I aften blev der afholdt generalforsamling i Støtteforeningen for Farsø Sygehus.

tirsdag 14. maj 2013

Vesthimmerlandsk scoop: Gatten lægger bane til European Tour i tre år

GATTEN: Det kan næppe blive større for Himmerland Golf og Spa Resort og for golfsporten i Danmark. I dag blev der på et pressemøde i Gatten foran et stort opbud af pressefolk fra hele Danmark offentliggjort, at Danmark og Gatten...

mandag 13. maj 2013

Christoffer Gøth kæmper om Danmarksmesterskabet

FARSØ: I weekenden deltog den lokale roadracer Christoffer Gøth på Ring Djursland i DM klassen for superstock 600.

onsdag 08. maj 2013

Aftenhygge i Hvalpsund

HVALPSUND: I aften, var det tolvte gang at butikkerne i Hvalpsund sammen med Hvalpsund Borgerforening og Louns Menighedsråd stod bag en Åben aften i Hvalpsund med gode tilbud i butikkerne og aktiviteter i gaden.

lørdag 04. maj 2013

Sol, sommer og søkoncert

FARSØ: Der er nu kun 4 uger til årets største koncertbegivenhed i Farsø, nemlig søkoncerten i Farsø Søanlæg, den 1. juni, finder sted. Og man kan godt begynde at glæde sig til en fantastisk aften.

onsdag 20. februar 2013

Søkoncert med Kim Larsen og Rugsted og Kreutzfeldt

FARSØ: Dato’en for årets søkoncert er på plads, og ligeledes er de kunstnere, som arrangøren bag Søkoncerten - FUIK’s Venner, har indgået kontrakt med.

fredag 01. januar 2010

Vinteren har bidt sig fast

VESTHIMMERLAND: Der er endnu et stykke vej til, at havene omkring Danmark fryser til is, men vinteren har bidt sig fast, og det betyder isdannelse på søer, åer og Limfjorden. Varer kulden ved med frost dag og nat, er det blot et...

Untitled Document