Stormen Urd – udsendt kl. 20:02

NORDJYLLAND: Nordjyllands Politi følger lige nu situationen tæt sammen med samarbejdspartnere fra Falck, Nordjyllands Beredskab, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Stormen Uhd hærger

Der indgår løbende meldinger fra nordjyderne om væltede træer, knuste ruder, skader på private husstand og forhøjede vandstande flere steder i Nordjylland. På nuværende tidspunkt er vandstanden i Limfjorden 158 cm over normalstanden. Indtil videre har der ikke været alvorlige hændelser.

Nordjyllands Politi opfordre nordjyderne til at sikre alle løse genstande, så der ikke opstår unødige skader.

Stormen forventes at være kraftigst over Nordjylland i timerne indtil midnat.

Nordjyllands Politi fraråder stadig al unødig udkørsel indtil stormen har lagt sig.

Hvorfor hedder stormen Urd?
Blæsevejret, som mandag aften og natten til tirsdag trækker ind over landet, får navnet Urd.

Urd kommer fra den norske navneliste, som vedligeholdes af Meteorologisk institutt. Den liste benytter svenske SMHI, når nordmændene varsler først, og da DMI har et navnesamarbejde med SMHI, går navnet herfra videre til os.

DMI forventer i tråd med aftalen mellem DMI, beredskab og politi, at udsende sit varsel godt et døgn før det voldsomme vejr rammer Danmark; dvs. formentlig sidst på eftermiddagen søndag.
Kilde: DMI

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: