De sidste julerier

FARSØ: Med kun en uge til juleaften, skal de sidste gaver købes. I Farsø skal der julehygges om kunderne såvel børn som voksne, når der handles julegaver.

På søndag optræder Hot’n Tot Nisserne i Farsø Rådhuscenter.

Lørdag og søndag kan man møde søde julenisser med små godbidder til kunderne, når der julehandles.

Er man til mere end godbidder, sættes der lørdag eftermiddag 100 lækre Othellolagkager til salg på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter til den billige pris af kr. 20,-. Til den billige pris kan man kun købe 1 stk. pr. person og kun så længe lager haves. Men så skulle eftermiddagskaffen lørdag også være sikret.       

Søndag vil der igen være højt humør i Farsø Rådhuscenter, for her vil Hot’n Tot Nisserne kombinere julens toner med jazz og festlig underholdning. Det sker med bjældeklang, juleklassikere og flerstemmig julesang.

Og husk der kan julehandles i Farsø til kl. 15.00  både lørdag og søndag.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: